Tip en ven               Sitemap  
Carinas Smykker

Stenenes betydning

Smykker er smukke og kan friske ethvert outfit op og give liv. De kan bringe glæde og være en passende gave til enhver lejlighed. Men smykker er faktisk mere end det.
Der er en hel verden bag smykkernes sten, som mange ikke er klar over - nemlig stenenes betydning.

Her har jeg valgt at  indsætte betydningerne af nogle af de sten som anvendes til mine smykker.

 

Agat

Lykkesten for tyren, tvilling og skorpion.
Agat er symbolet på selvtillid, styrke, veltalenhed og intelligens. Bærer man et agatsmykke tænker man hurtigt og klart, har lettere ved at formulere sig og vinde andres opmærksomhed og agtelse. Løsner op for frygt/angst, en god handelssten.
 

Aventurin

Lykkesten for krebs.
Opmuntrer, giver overskud, god for øjnene. Rigtig eventyrsten som fortæller intet er umuligt, hvis vi er parate og gør en indsats vil alt lykkedes, både i kærlighed, spil og succes på jobbet. Giver tro på egne evner og åbner for en strøm af gode ideer.
 

Ametyst

Lykkesten for vandmand, fisk, vædder, skytte, jomfru og skorpion.
Har fra gammel tid været værn mod fuldskab. Har en bedøvende /beroligende virkning. Beskytter mod uønskede indflydelser og har en rensende effekt på krop og sjæl. Kaldes også for trosstenen, giver tillid og selvtillid, hjælper med at træffe rigtige beslutninger. God mod hovedpine og huden. Læg en ametyst i lommen hvis du står overfor en svær opgave.

 

Granat

Lykkesten for vandmand, vædder, skorpion og løve.
Lidenskabens symbol. Den altfortærende lidenskabelige kærlighed som let kan forvandles til lidenskabeligt had. Hjælper med at fokusere på det positive, se lyset i mørket. Giver dens ejermand succes, pga. dens energi får den en til at overskride egne grænser. Karriere-sten. Giver viljestyrke, selvtillid, stolthed og gennemslagskraft.
 

Onyx

Lykkesten for stenbuk.
Hvis Saturn står gunstigt i ens fødsels-horoskop, giver onyx os standhaftighed, myndighed, frygtløshed og god overskud. Minder os om vores ansvar, får os til at tænke en ekstra gang før vi taler/handler. God sten at bære hvis man skal igennem en diskussion, uden at blive hidsig eller sige noget man fortryder. Beskytter, forstærker hørelsen og koncentrationen.

 

Rosenkvarts

Lykkesten for tyr og vægt.
Blid sten, god mod sår og rifter. Kærlighedssten, giver plads til rolige/blide følelser som fred, tilgivelse og skabertrang. Symboliserer kærlighed uden grænser. Hjælper mod dårlige stråler og vibrationer.

 

Grøn Jade

Lykkesten for Jomfru, Fisk, Vægten og Krebsen.
Beroliger, giver tryghed, beskyttelse og forsikring om, at du kan alt. Styrker nyrer, hjerte, lever, knogler og thymus. Som essens kan den bruges ved afgiftningsprocesser. God at bære som afstressningssten i lommen.


Perler

Værdsat i både østlige og vestlige lande symboliserer perlen skønhed og perfektionisme. Den er forbundet med den kvindelige verden - månen, kyskhed, tålmodighed og renhed. Kinesiske drager bliver normalt afbildet gribende fast om en perle, hvilket er symbol på visdom, udødelighed og lys. Man troede engang, at perler var gudernes tårer.


Serpentin

Lykkesten for Fisk, Vægt og Krebs.
Afspænder og er nerveberoligende sten der åbner op for visdom og hjertelighed, giver indre ro og veltilpashed, giver sin bærer held i livet og med kærlighed.

 

Tigerøje

Lykkesten for Tvillingerne, Løve og Jomfru.
Giver skarpsindighed, overblik og en klar tankegang. Den får sandheden frem og hjælper med til at se og forstå egne fejl. Den beskytter mod udefra kommende farer og giver mod til at fortsætte, selv om tingene kan se dystre ud.


Turkis

Lykkesten for vandmand og fisk.
Det siges at stenen skifter farve til grøn hvis ejeren trues. Beskytter mod træthed og giver kampånd. Styrkende sten der giver sin ejermand mod til at konfrontere gammel angst. Giver mod og klogskab men anbefales ikke at blive brugt i dagligdagen med mindre man ikke går i vejen for et lille rask opgør. Turkis skal man have foræret, og ikke købe selv, da dens positive energi ellers ikke er særlig effektiv.

 

Unakit

En hjertesten som skaber tryghed. Den lærer os at tage ansvar for vores eget liv og giver os evnen til at sige til og fra, sætte vores grænser på en kærlig måde. Formår at integrere vores jordenergi med vores følelser og visioner. Lærer os at håndtere skuffelser som en slags lektie. God ved svære sygdomme som fx. cancer, virker samlende og giver en følelse af tryghed. Har stor indvirkning på candidasvamp. Unakit symboliserer også de spirende ting i din tilværelse og giver dig styrke og håb.

Carinas Smykker | Lergravvej 5, Asp, 7600 Struer  | carinassmykker@gmail.com